
Mobil makulering
Med REISSWOLF tilbyder vi både destruktion på vores anlæg og mobil makulering. Mange virksomheder oplever en stor tryghed ved mobil makulering, da destruktionen finder sted med det samme. Uanset hvilken makuleringsproces der er tale om, vil sikkerheden dog altid være i top og udføres af særligt uddannet personale, der følger en række kontrolpunkter.

Mobil destruktion af papir, elektronik og andre databærere
I visse tilfælde kan det være bedst ikke at flytte elektronikaffald med følsomme oplysninger. Vi tilbyder en mobil løsning, hvor vi ude hos dig destruerer alle fortrolige materialer på alt fra harddiske til mobiltelefoner og USB-sticks. Denne ydelse er tilgængelig i hele Danmark, og du kan selvfølgelig overvære, når vores eksperter udfører opgaven.
Løsningen giver dig fuld beskyttelse imod, at fx elektronik med fortrolige oplysninger forlader virksomhedens område. I stedet kommer vi til dig med en mobil enhed og destruerer alle følsomme oplysninger på stedet, inden vi transporterer affaldet til et af vores egne genvindingsanlæg.
Alt udstyr, som skal destrueres, køres direkte fra din virksomhed og ind i den mobile destruktionskværn, hvor elektronikken bliver destrueret. På en monitor i førerhuset kan du se destruktionen i lastrummet. Den destruerede elektronik bliver derefter transporteret til et af vores egne anlæg til videre genanvendelse og behandling af materialerne.
Sporbar mobil makuleringsproces
Databærere, som vi afhenter hos jer, håndteres i et system, der giver nøje kontrol over, hvor i processen hver beholder befinder sig. Alle lastbilerne har specialudstyr og alarm for at opretholde konstant høj sikkerhed under hele transporten. Alt personale, der arbejder med sikkerhedsmakulering, har underskrevet en hemmeligholdelsesaftale. De er godt sat ind i sikkerhedsspørgsmål og har viden om eventuelle farer og risici.
I samarbejde med os sikrer du, at virksomhedens datamedier bliver en del af et kontrolleret kredsløb, hvor vi sikrer fuld dokumentation og sporbarhed i hele processen – fra destruktionen ude hos dig til transport og genvinding. Som kunde hos os bidrager du også til et bedre miljø, da vi har den højeste genvindingsgrad i landet, når det handler om elektronikaffald.
VIL DU HØRE MERE?
Udfyld nedenstående formular,
så kontakter vi dig snarest muligt.

Makulering af papir
Er din proces med fortrolige papirer og data sikker? Har du styr på, hvor papirer, harddiske, telefoner, prototyper, medicin m.fl. ender, når du skiller dig af med det?.

Containerudvalg
Aluminiumscontainere med højeste sikkerhedsniveau – indbygget sensor, digital lås og et design, som er stilrent og passer ind i de fleste kontorlandskaber.

Bestil her
Vi tilbyder serviceydelser til kontinuerlig destruktion med planlagt tømning, men kan også komme ud til dig ved behov. Bliv klogere på aftalen her…